Krogerup

Hovedbygningen er opført i to stokværk i 1772-76 som et sent eksempel på rokokostilen. Det oprindelige bindingsværkshus blev ombygget til grundmur i 1837.

ccccccccccccccccccccc


Krogerup
1577-1613	Krogerup, som ikke er en gammel herregård, ligger i Humlebæk Sogn i Fredensborg Kommune. Krogerup nævnes første gang i 1577 og er opstået af flere bøndergårde, der er blevet slået sammen til en hovedgård. Måske er den identisk med et ellers ukendt "KRWWERUP", nævnt i Æbelholt Klosters brevbog fra begyndelsen af 16. århundrede. Først kendte ejer er foged i Kronborg birk Henrik Ejlersen.
1613-1648	Som ejer og i embedet efterfulgtes han af sønmen Hans Henriksen, som må være død ca. 1645.
1648-1652	1648 overtoges Krogerup af en københavner. nemlig skriver ved bryghuset Niels Jørgensen, der tilkøbte en bondegård, Fløjterup i Grønholt sogn. I hvert fald denne cjer - måske allerede de tidligere - fritoges ved kongebrev for at svare landgilde til Frederiksborg, og da denne nåde også blev efterfølgeren til del, skilte Krogerup sig derved efterhånden ud fra bøndergårdenes masse. Skriverens enke solgte den 1652 for 3000 rdl.
1652-1656	Køber var forpagter på Københavns ladegård Peder Christensen Svenske, der fik tilladelse til at nedrive Fløjterup og drive denne gårds jord under Krogerup .
1656-1684	Da hans datter Kirsten 1656 ægtede Hans Rostgaard, der kort forinden var blevet ridefoged på Kronborg len, overtog denne ejendommen og udkøbte sine medarvingcr. Under krigen 1658-60 indlagde han sig store fortjenester, ikke mindst som deltager i forsøget på en generobring af Kronborg. På det sted i Danstrup Hegn, tæt ved landevejen, hvor han for at vildlede svenskerne skød sin hest og kastede sin hat og kappe i vandet, står en mindesten (rejst 1761, da det tidligere mindetræ var fældet). Frederik III belønnede ham rigt. Foruden ridefoged blev han nu tillige fiskemester i Kronborg amt. 28/8 1661 fik han kongeligt skøde på Krogerup som »evindelig ejendom« for sig og sine arvinger med adelig frihed (friheden for landgilde m. v. blev således permanent). 1672 fik han skøde på en snes gårde og huse i Tikøb og Esbønderup sogne, hvorved Krogerup blev et virkeligt gods om end af de små. Gennem sit tredje ægteskab erhvervede han også Anholt.
1684-1745	Under hans søn Frederik Hansen Rostgård (død 1745) blev gården 1700 plyndret af fjenden efter Carl XII.s landgang i det nærliggende Tibberup, hvorfor Frederik IV. for et tidsrum af ti år tilstod godset delvis skattefrihed. Af sine besiddelser, Kragerup og øerne Sejerø, Nekselø og Anholt oprettede Rostgaard i 1741 et stamhus.
1745-1758	Hans datter Conradine Sophie Rostgaards indgik giftermål med Friedrich von der Maase, som døde allerede 1728. Sedlv levede hun på gården til 1758.
1758-1774	Derpå overgik godset til deres søn Frederik von der Maase.
1774-1804	Dennes søn staldmester Frederik Anton Frederiksen von der Maase fik ved bbevilling 19/3 1800 tilladelse til at sæIge starnhuset mod at oprette en fideikommiskapital. 1804 solgtes da Krogerup med 26 tdr. hartkorn under selve gården og 71 tdr. bøndergods for 74.000 rdl. kurant.
1804-1810	Ny ejer blev generalinde Pouline Fabritius de Tengnagel, enke efter generalløjtnant Johan Fredrik Sehested. Hun solgte godset videre 1810 (skøde 1813).
1810	Hun videresolgte gårdenden, dog kun med 13 tdr. bøndergods, for 120.000 rdl. kurant til handelsmanden konferensråd Constantin Brun (død 1836), mest kendt for hustruen, der holdt saloner, bl.a. på Sophienholm i Lyngby.
1810-1869	Den overgik straks efter til sønnen hofjægermester og kammerherre Carl Friderich Balthasar Brun.
1869-1888	Dennes søn Petrus Friderich Constantin Brun, der var kammerherre, folketingsmand (for Præstøkredsen) og amtmand (i Thisted) blev næste ejer.
1888-1942	Sønnen højrepolitikeren Oscar Brun arvede godset og døde 1939. Hans enke Ida Charlotte Tesdorpf drev det videre til sin død i 1939. Hendes dødsbo solgte gården 1942.
1942-	Køber var Statens Jordlovsudvalg og prisen var 250.000 kr. Jordlovsudvalget beholdt avlsgården og jorden. Landbruget blev bortforpagtet.
1953-	I hovedbygningen (og parken) oprettedes en folkehøjskole (åbnet 1/8 1946, ledet af Hal Koch).